Denne feminine sølvring med en lille hvid ferskvandsperle og en fin pink spinel er håndlavet her på mit guldsmedværksted, ligesom alle de andre smykker du finder her på shoppen.
Ringskinnen er smal og måler kun 2,0 mm i bredden. Overfladen på ringskinnen er rustik fræset. På toppen af ringen sidder 2 små blanke blade, og 2 små sølvkugler. I den største sølvkugle er der indfattet en pink spinel på 2,4 mm i diameter, der funkler rigtig flot i solen.
Under de to blanke blade, er der monteret en smuk hvid ferskvandsperle på 4,5 mm i diameter. Perlen er hvid, men har et let rosa skær.
Ringen er en str. 55, men kan godt laves lidt større eler mindre. +/- 3 str. Skriv hvilken størrelse du ønsker ved bestilling.
Ringen er et unika smykke, hvilket vil sige, at der kun findes denne ene ring.